Regler om hestepas.

Fra 1. januar 2012 skal alle heste uanset alder have et pas, som relaterer til en mærkning af hesten.
Denne mærkning kan være en chip eller et brand/frysemærke, som skal være læseligt.

Alle hestepas skal indeholde sider til registrering af medicinering.
Hvis en ejer allerede har et hestepas; men dette ikke har sider til registrering af medicinering, skal passet indsendes til Landscenteret for heste og her få indsat disse sider.
(Islandske heste og heste med udenlandsk pas skal dog sendes til disse forbund)

Registrering af ejerskifte er lovpligtigt.
Dette skal ske senest 30 dage efter ejerskifte ved at indsende ejercertifikat underskrevet af tidligere og nuværende ejer til Landscenteret.

Registrering af afgange (døde heste) er lovpligtigt.
Dette skal ske senest 30 dage efter, at hesten er død ved at indsende hestepas og formular til Landscenteret.
Selvdøde og aflivede heste indberettes af ejer.
Slagtede heste indberettes af slagteri.