Børst "bisserne"
- Lær din hund at få børstet tænder.

Vælg den rigtige tandbørste og tandpasta:
Det er vigtig ikke at anvende tandplejeprodukter til mennesker. Der er en grund til, at der laves tandplejeprodukter specielt udviklet til hunde.

Tandbørstehovedet er formet, så det passer i en hundemund.
Hårene på børsten er ekstrem bløde -meget blødere end en ”soft” mennesketandbørste. De
bløde hår sikrer at det ikke giver gener på hundens tandkød.

Tandpastaen har fået smag efter, hvad hunde foretrækker at smage på. Fx
leverpostej, kylling o.s.v.
Der er ikke tilsat flour, da det i større mængder er giftig for hunden. Hunde gurgler ikke mund eller spytter ud efter de har fået børstet tænderne – de sluger det både under og efter
tandbørstningen. Derfor er tandpasta til mennesker, indeholdende flour absolut at fraråde til
hundebrug.

Sådan lærer du hunden at få børstet tænderne:

Sørg altid for at du har god tid. God tid til træningen giver dig ro og overskud, så oplevelsen bliver positivt for hunden.
Træn altid gentagelser af det tilvænningstrin, dig og din hund er nået til, det sikrer dig at din hund ikke ”får for meget” træning og mister den positive interesse.
Gå aldrig videre til næste trin, før trin 1., 2. og 3… er fuldført. Får hunden tilbagefald, starter man ved trin 1. igen så hunden hele tiden får en god oplevelse, indtil den kan det perfekt.

1.Start med at gøre tandpastaen attraktiv ved at smøre den på din finger, og lad hunden slikke
det af.

2.Når hunden forventningsfuld kigger på din finger for at spise tandpastaen, fører du fingeren ind
imellem forsiden af tænderne og læben samtidig med, at du giver den lov til at slikke på den. –
Start med at have fingrene inde i hundens mund ganske få sekunder og uden bevægelse.

3.Nu har hunden vænnet sig til at der kommer en god smag ved at have din finger i munden, kan
du langsomt begynde at bevæge din finger frem og tilbage på ydersiden af tænderne i ganske
kort tid – husk altid med rolige bevægelser.

4.Her bliver dine fingerbevægelser større, lidt mere cirklende og når længere ind bag i hundens
mund. Stadig på forsiden af tænderne. Husk hele tiden at hunden skal være afslappet under
træningen, og stop mens den hygger sig. -Vent ikke til den selv forsøger at trække sig væk.

5.Her bliver fingeren afløst af tandbørsten, det er derfor en god ide at gå tilbage i træningen
(Trin 1) så hunden vænner sig til tandbørsten, inden den rigtige børstning af tænderne starter.

6.Træn videre som under trin 2-men nu med tandbørsten i stedet for din finger. Når hunden er
tryg ved at have tandbørsten i munden, kan du gå videre til trin 3.

7.Ved trin 4 er du ved at have opnået den færdige øvelse.