Tandbehandling

Katte kan som mennesker få tandkødsbetændelse og parodontose (paradentose) eller caries, der giver huller i tænderne. De kan også knække tænder, brække kæben eller få kræft i mundhulen.
Katte viser ikke, den har smerter, men ofte fortæller ejere, at efter en behandling er "er katten livet op" eller "er blevet som killing igen".
Katteejere bør derfor undersøge deres kat jævnligt ved at kigge den i munden.
Det er ligeledes vigtigt at kattens tænder og mundhule undersøges ved det årlige sundhedstjek.

Parodontose (Paradentose)

Tandkødsbetændelse og parodontose er den hyppigst forekommende mundhulelidelse hos kat. Det skyldes, ligesom hos os mennesker, at der samler sig bakteriebelægninger i mundhulen, såkaldt plak. Dette forkalker og bliver til tandsten. Der udvikles ret hurtigt tandkødsbetændelse, og hos nogle katte udvikles tillige parodontose.

Når tandkødsbetændelse udvikler sig til parodontose, betyder det at tandkød og knogle angribes i sådan en grad, at tanden mister sit fæste, dvs. tanden løsnes. Det er en kronisk betændelsestilstand, som dels giver katten ubehag og smerter, dels er en belastning og risiko for det generelle helbred. Bakterierne fra mundhulen kan spredes til bl.a. lunger, hjerteklapper, nyrer og lever.

Ved det årlige sundhedseftersyn vil din kats tænder blive undersøgt for tegn på tandkødsbetændelse og parodontose.

Tandresorptioner

Tand- og mundhulesygdomme ses meget hyppigt hos katte. Som ovenfor beskrevet ser man parodontose, som hos hund, men katten har også sine ”egne” sygdomme i mundhulen. Som katteejer bør man være opmærksom på. Det kan være ændret spisemønster, katten foretrækker blød kost, har mindre appetit eller spiser langsommere. Katte med mundhuleproblemer kan også savle, lugte ud af munden og tabe sig. Det er dog langt fra altid at katten viser nogen tegn, selvom den har smerter i munden.

Huller i tænderne ses meget hyppigt hos kat. De huller kattene får i deres tænder, er ikke caries som hos os, men noget man benævner ”tandresorptioner”. Cirka halvdelen af alle katte lider af tandresorptioner.

Det er kattens egne celler, der angriber dens tænder. Læsionen starter i tandens rod og med tiden forstørres læsionen, så også tandens krone undermineres. I en del tilfælde ender det med at kronen knækker af. Langt de fleste tænder med tandresorptioner er smertefulde for katten.

Man kan ikke reparere disse tænder, men vælger i stedet for at fjerne dem kirurgisk. Alle tænder undersøges grundigt, da man ved, at når katten først en gang har haft en tandresorption, vil der komme flere. Derfor tager man evt. røntgenbillede af alle kattens tænder, så man kan opdage evt. andre angrebne tænder.

Alle angrebne tænder fjernes operativt. Tandkødet syes bagefter hen over hullet, for at sikre en hurtig heling uden gener. Kattene kommer sig hurtigt efter et sådant indgreb. Trådene katten er syet med opløser sig selv, så der er ikke nogen efterbehandling ud over, at katten selvfølgelig får smertestillende medicin i nogle dage.

Man ved endnu ikke, hvad der forårsager tandresorptioner hos kat, og dermed kan man heller ikke forebygge at katten får det, men hvis din kat én gang har haft en tandresorption, bør den komme til kontrol mindst én gang årligt, så du bedst muligt sikrer, at den ikke har tandsmerter.

Mundhulebetændelse

Det er en lidelse, som opstår hos den yngre kat, og lidelsen er meget generende og smertefuld for katten. Der ses en kraftig betændelsesreaktion i tandkødet og mundens slimhinde. Oftest er det værst bagest i mundhulen. Vævet er rødt, kan somme tider virke helt råt at se på. Det er forskelligt, hvad katten udviser af symptomer – de kan evt. savle, lugte fra munden, fortrække blød kost, være mere stille, men overraskende ofte udviser kattene meget få tegn på gener, selvom de har mange smerter.

Man ved ikke nok om årsagen til mundhulebetændelse (stomatitis) hos kat. Man ved at Felin Calicivirus spiller en rolle, men ikke hvilken, og man ved at det en hyperreaktion fra kattens immunforsvar på tilstedeværelsen af plaque (bakteriebelægningerne på tænderne). Det virker som om nogle katteracer har en større tendens til at få denne lidelse, bl.a. maine coon katte.

Lidelsen er meget frustrerende både for kat, katteejer og dyrlæge, idet lidelsen er forbundet med mange smerter for katten, og der findes ikke nogen 100 % effektiv behandling. Man kan gå gennem lange (og ofte dyre) behandlingsforløb uden et tilfredsstillende resultat.

Da lidelsen optræder noget forskelligt fra kat til kat, vil hvert enkelt behandlingsforløb blive tilpasset den enkelte situation. Vigtigt er dog en grundig indledende undersøgelse med udelukkelse af andre lidelser, samt en ihærdig indsats i forhold til mundhulehygiejne. Man vil forsøge at lære katten at få børstet tænder og evt. supplere dette med anden form for mundhygiejne. Dette kan suppleres med forskellige former for medicinsk behandling – dog desværre oftest med skuffende resultat.

Da lidelsen er en reaktion mod tandbelægningerne (plaque), anvendes ofte en noget drastisk behandlingsform, hos de patienter der ikke heler op efter de indledende behandlingsforsøg. Den består i at fjerne kattens tænder. En del katte heler op når man fjerner samtlige kindtænder, men lader dem bevare deres hjørnetænder. Det er uden tvivl den mest effektive behandling til de værst ramte katte, idet ca. 85 % af kattene heler op og bliver medicinfri. Det kan som sagt virke som et meget drastisk indgreb, men da lidelsen er meget smertefuld for katten, kan det være en rigtig god løsning.