Stor Hornugle på Dyrehospitalets Vildtplejestation

Vi har i øjeblikket en Stor Hornugle til behandling og pleje på Dyrehospitalets Vildtplejestation.
Den blev indbragt af Falck, som hentede den i Fole, der ligger lidt øst for Ribe.

Uglen var meget afkræftet. Den havde et stort gammelt åbent sår på det ene ben ved fodroden. Der var betændelse i såret og det var fyldt med maddiker.
Såret blev renset, revideret og behandlet med antibiotica. Der blev anlagt en forbinding og uglen fik sondemad, blev sprøjtet med antibiotica, opkvikkende medicin mm.

Det er en meget stor og utrolig fascinerende fugl.
Det er en af verdens største ugler. Den har et vingefang på 140 - 170 cm. og en kropslængde på 60 - 73 cm.

Den forsvandt fra Danmark i 1800-tallet; men yngler heldigvis igen regelmæssigt her i landet.
Der findes ca. 30 ynglepar i Danmark.
Den er kun set yngle i Jylland.

Klinikassistent Sandra holder den store hornugle. Klar til forbindskifte.Klinikassistent Sandra holder den store hornugle. Klar til forbindskifte.Forbindskifte.Forbindskifte.